Skip to main content
Tønder Trafikskole

Kode 148 / 78

DAN hænger det sammen

Tønder Trafikskole

Kode 148 / 78

DAN hænger det sammen

Velkommen til fremtiden hos Tønder Trafikskole.
Vi følger med tiden og kører grønt.

I oktober 2025 fik vi 3 nye skolevogne. VW ID.3 GTX Performance (326 hk, automatgear) - Lækre, kraftfulde og spækket med udstyr og fantastisk nemme at køre.


Alle elever der ønsker kørekort til personbil (Kat. B) hos Tønder Trafikskole I/S skal derfor vælge hvilken af de nedenstående koder de ønsker på deres kørekort.


Automatgear giver en mere afslappet og sikker køreoplevelse. Det gør det mere overskueligt at rumme trafikken og indlæringen under uddannelsesforløbet for den enkelte elev.

Kode 148 på dit kørekort


Kode 148 på kørekortet er en national kode og angiver, at køreprøven er aflagt i en bil med automatgear, men at indehaveren har gennemført påkrævet undervisning i et køretøj med manuelt gear og dermed må føre et køretøj både med manuelt- og automatgear i Danmark og i udlandet.

Kode 148 gælder alene for kategori B. Førerretten begrænses ikke.


Hvis jeg vælger kode 148 på mit kørekort - hvad indebærer det af undervisning?

  • Manuelt gear: Du har gennemført mindst 7 kørelektioner i en bil med manuelt gear. Heraf mindst 3 kørelektioner på offentlig vej (undtagen motorvej) og de resterende 4 kørelektioner f.eks. på manøvrebane (kravlegård), ikke et køreteknisk anlæg (glatbane). Det er naturligvis tilladt at ønske ekstra lektioner i kørsel med manuelt gear udover det lovpligtige antal lektioner.
  • Praktisk prøve med automatgear: Du har aflagt en praktisk køreprøve i en bil med automatgear.
  • Førreret: Koden giver dit førrerret til at køre biler med både manuelt- og automatgear både i Danmark og i udlandet.
  • Undervisningen dokumenteres i en lektionsplan, således at man kan se hhv. hvor mange lektioner der er kørt med manueltgear og automatgear. Der skal ligeledes noteres og underskrives i ansøgning om kørekort, at der er kørt med manuelt gear

Kode 148 på kørekortet og efterfølgende ønsker kørekort til Kat. B/E (Stor trailer):

Man skal være opmærksom i forhold til kode 148 på sit kørekort, hvis man efterfølgende ønsker at erhverve kategori B/E. Bestås den praktiske prøve til kategori B/E med automatgear vil kategori B/E være påført kode 78.


Dette betyder, at en kørekortindehaver kun må føre et køretøj med automatgear, når der er tilkoblet et stort påhængskøretøj (Bil med stor trailer).

Du vil fortsat kunne køre personbil med både manuelt- og automatgear - det er kun kørsel med stor trailer der begrænses til udelukkende automatgear.


Hvordan kan jeg evt. ophæve min kode 148 på mit kørekort?

Hvis du på et senere tidspunkt ønsker at fjerne kode 148 på dit kørekort - så kræver det at du består en kontrollerende køreprøve med manuelt gear


Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens bilag 8, at kode 78 er en EU-kode som har gyldighed i EU-medlemsstater og EØS-lande. Kode 148 derimod er en national kode, der alene har gyldighed i Danmark. Hvis et kategori B-kørekortet er forsynet med kode 148, vil netop dette kørekort ikke være forsynet med EU-kode 78, som er den kode, der ved kørsel i andre EU-lande, begrænser førerens ret til at føre et køretøj med manuelt gear.

Kode 78 på dit kørekort


Kode 78 på kørekortet angiver, at køreprøven er aflagt i en bil med automatgear.

Førerretten begrænses til kørsel med køretøjer med automatgear.


Hvis jeg vælger kode 78 på mit kørekort - hvad indebærer det af undervisning?

  • Udelukkende automatgear: Alt undervisning er aflagt i en bil med automatgear inkl. den praktiske prøve.
  • Førerret: Begrænser din førerret til kun at køre biler med automatgear i både Danmark og udlandet

Hvordan kan jeg evt. ophæve min kode 78 på mit kørekort?

Hvis du ønsker at ophæve/fjerne din kode 78 på dit kørekort - så skal du kontakte en godkendt kørelærer og kører minimum 7 praktiske kørelektioner med manuelt gear og efterfølgende kunne dokumentere dette og ansøge om fjernelse af kode 78. Der kræves ikke en praktisk prøve for at ophæve denne kode